- Det stille liv
Pia Amdi bygger sine malerier op over traditionelle
figurkompositioner, og hendes værker indeholder
både en traditionsbevidsthed og en fornyelsestrang.
Der skabes et visuelt og rumligt udtryk, hvor forskellige
effekter sættes sammen med personer,
der fortæller en historie og opleves som en form for mimespil.
Pia Amdi har en rigtig god kompositionsevne,
hvor hun med en velfungerende og anderledes opstilling,
skaber dialog mellem de forskellige ting,
som hver især får et spillerum
og en så stor værdi som muligt.
Kontrastfyldte genstande spiller op mod hinandens
form, farve og struktur.
Pia Amdi belyser stilleben-genren som en levende tradition,
der samtidig også kan rumme forandringsmuligheder
i en mere idé baseret kunstform.
|