- keramiske mesterværker
Marek Zyga er uddannet keramiker i Boleslawiec i Polen
og har årelang erfaring i arbejdet med alle former for keramik.
Byen Boleslawiec er internationalt kendt for sine mange fantastiske keramikfabrikker
Marek Zyga har haft mange separatudstillinger på museer, gallerier
og kulturhuse i Polen, USA, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Sverige og Danmark
Kunstneren modellerer sine skulpturer op fra grunden i charmotte ler.
Han har en utrolig fascination af den ru tekstur i dette materiale,
og ved brug af forskellige teknikker skabes en stor forskel
i strukturen i værkerne.
Nogle af skulpturerne iklædes " tøj" i stramme og rene linier - udført i blank glasur,
hvor farverne er nøje udvalgte, så farvesammenstød undgås.
Andre af hans skulpturer bærer en brynjeagtig beklædning udført af mosaikker
som er sammensat i lange baner.
Også bogstaver og tal benyttes til at skabe effekter i visse af skulpturerne.
Flere af Marek Zygas keramiske skulpturer relaterer sig i skala til menneskets.
Med sine værker appellerer Marek Zyga til et sofistikeret og bredt publikum.
Se flere skulpturer
|